Om Musikkens Dag
 

Tilbage Niveau op Næste

 

Om Musikkens Dag

læs mere

Hvad er Musikkens Dag?

Musikkens Dag er dagen hvor alle Danmarks konservatoriestuderende spiller masser af koncerter over hele landet. Musikkens Dag er en årlig tradition siden 2002, og som noget nyt er det i 2008 nu også et velgørenheds-arrangement.

Hvem er Musikkens Dag?

Musikkens Dag arrangeres af
De Konservatoriestuderendes Landsråd.
Det er de 1.300 konservatoriestuderndes fra hele Danmarks eget initiativ og arrangement.

Hvorfor arrangeres Musikkens Dag?

  • For at give musikalsk humanitær hjælp til fattige børn og unge primært i 3. verdenslande.
  • For at synliggøre musikkonservatorierne og kvalitetsmusikken i samfundet.
  • For indadtil at styrke samarbejdet mellem de konservatoriestuderende, og for at fremme nye initiativer der kan danne bro mellem de 6 konservatorier i et inter-kons-tintalt samarbejde.

Hvordan kan du hjælpe os til at hjælpe andre?

Vi konservatoriestuderende stiller vores musikalske talenter og arbejdskraft til rådighed på Musikkens Dag for at hjælpe andre.
Du kan hjælpe ved at booke os til en koncert.
Du kan også vælge at støtte projektet med en direkte pengegave.

Hvad går støtten til?

Musikundervisning, opbygning af musikskoler, musikoplevelser og indkøb af instrumenter.
Alt hvad der har med musik at gøre og som kan være til hjælp for de som ikke har særlig mange muligheder for et liv med musik. Vi prioriterer at involvere lokale musikere og instrumentforhandlere når der skal iværksættes projekter.

Der er heldigvis så mange andre nødhjælps-projekter som med succes samler penge ind til mange andre velmenende og livsnødvendige formål.

Vi tror på at vi konservatoriestuderende kan gøre den største forskel ved at gøre det vi er bedst til, nemlig at spille kvalitetsmusik.
Med jeres økonomiske støtte i forbindelse med Musikkens Dag kan vi
hjælpe andre til et liv med musik.

Musik for hjælp og hjælp til musik.

Hvem modtager støtten?

Pengene som spiles ind på Musikkens Dag går til Dansk Røde Kors´projekter og skal give musik og livsglæde til børn og unge i blandt andet Zimbabwe, Montenegro og Indonesien.
Her er musik også en vigtig brik i arbejdet med at få børn på fode efter forfølgelse, katastrofer, sygdom og hungersnød.

Hvad er KonsAid?

KonsAid er De Konservatoriestuderendes Forening For Musikalske Humanitære Formål.

KonsAid forvalter pengene som spilles ind på Musikkens Dag, og sørger for at de bliver brugt på den bedst mulige måde i et tæt samarbejde med Dansk Røde Kors.

I Dansk Røde Kors har en meget stor og erfaren organisation der kan hjælpe os med at hjælpe andre og få pengene brugt på de musikalske humanitære formål.

Hvem samarbejder med Musikkens Dag?

Dansk Røde Kors og Dansk Musiker Forbund er vores primære samarbejdspartnere

Samtidig har vi en række af tætte forbindelser til foreninger, andre musikkulturelle initiativer og til nogle velvillige sponsorer.

http://musikkensdag.dk/

http://musikkensdag.dk/index.php?page=om-musikkens-dag

http://www.sangensaar.dk/

http://www.kultunaut.dk/perl/arrlist/type-sangensaar

http://www.dr.dk/P2/P2+Koncerten/Koncerter/sangensaar.htm

http://www.sangensaar.dk/download.php

tilbage til NYHEDER

gå til forsiden

Send e-mail til web@slmconduct.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 2007 SLM Conduct
Senest opdateret: 12. maj 2014