|
|
|
|
Den mundtlige prøve består af en decentral opgave til testning af
mundtlige og produktive
færdigheder:
•
redegørelse for selvvalgt emne (cirka fem minutter)
•
samtale/ interaktion ud fra et overordnet tema fra
tekstopgivelserne (cirka otte minutter)
Prøven er todelt og varer 20 minutter inklusive votering. På
baggrund af en helhedsvurdering gives der én karakter.
Første del af prøven består af elevens redegørelse for et
selvvalgt emne på baggrund af en
godkendt disposition efterfulgt af eksaminators korte spørgsmål
og kommentarer. Elevens
selvvalgte emne skal tage udgangspunkt i et af årets temaer.
Anden del af prøven er en samtale/interaktion med eksaminator på
baggrund af et
igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven trækker. Spørgsmålet
skal have
indholdsmæssig sammenhæng med et af de andre overordnede temaer
fra
tekstopgivelserne.
Censor kan stille afklarende spørgsmål under eksaminationen. Grundlaget for den mundtlige prøve i tysk er følgende slutmål ifølge Fælles Mål:
3.2. Forløbet af den mundtlige prøve
Før prøven
·
Læreren kortlægger sammen med eleverne, hvilke tekster og temaer,
der skal opgives til
·
prøven ud fra årets tekstopgivelser.
·
Eleven vælger emne under et af de opgivne temaer.
·
Eleven udvælger kilder på tysk og fordyber sig i sit valgte emne
(med læreren som
·
vejleder).
·
Eleven
udformer og afleverer disposition for
sin redegørelse.
·
Læreren godkender elevens disposition med sin underskrift.
Dispositionen underskrives
·
ligeledes af eleven.
Den mundtlige prøve
Prøven består af elevens redegørelse for et selvvalgt emne ud fra
et tema fra tekstopgivelserne og en samtale ud fra et overordnet tema fra
tekstopgivelserne. Der gives ingen forberedelsestid, da eleven er bekendt med
tekstopgivelserne fra årets arbejde.
Eksaminationen indledes med, at eleven kort redegør for det
selvvalgte emne. Eleven skal være forberedt på, at han eller hun skal kunne
løsrive sig fra sit papir, og at fremlæggelsen ikke må bære præg af oplæsning.
Dispositionen har form af stikord. Eleven har på forhånd udarbejdet en
disposition.
Eksaminator kan stille korte, uddybende og præciserende spørgsmål
til eleven. Censor kan
stille afklarende spørgsmål.
Eleven trækker herefter et prøveoplæg til samtale inden for et
andet tema end det, eleven har valgt sit emne under. Prøvespørgsmålet knytter an
til de tekster, der er opgivet til prøven ifølge gældende prøvebestemmelser.
Prøvespørgsmålet kan være ledsaget af et eller flere billeder, fx i form af en
billedcollage. Elev, lærer og evt. censor går herefter i dialog.
Votering og karaktergivning foregår som en helhedsbedømmelse ud
fra vurderingskriterierne.
Der gives en karakter.
3.2.1. Disposition for det selvvalgte emne
Til den første del af den mundtlige prøve udarbejder eleven en
disposition, som skal tjene
som udgangspunkt for redegørelsen.
Dispositionen skal indeholde:
•
elevens navn og klasse
•
titel på det overordnede tema, som det selvvalgte emne er valgt i
forbindelse med
•
titel på det selvvalgte emne
•
dispositionens punkter, herunder kort begrundelse for valg af
emnet
•
kildefortegnelse over det stof, der er anvendt i forberedelsen,
mindst 2 teksttyper
•
lærerens og elevens underskrift
Dispositionen skal være på tysk og tjene som oversigt for elev,
lærer og censor. Den skal ikke indgå i den endelige vurdering, idet den
udelukkende er af orienterende karakter. Den er tænkt som en hjælp for eleven.
Dispositionen skal være i stikordsform og må højst være på en A4-side.
Der kan eventuelt være et billede på dispositionen, hvis det er
relevant for fremlæggelsen.
Alle elever
skal aflevere en disposition. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling
af dispositionen kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra
lærerens side. Hvis en elev efter
denne hjælp
skulle undlade at aflevere sin disposition, kan eleven ikke aflægge den
mundtlige prøve i tysk.
Eleven skal aflevere dispositionen til læreren, når
forberedelsesperioden er slut. Denne sender den videre til censor, som skal have
den, senest 14 dage før prøven afholdes. Dispositionen medbringes til prøven,
men præsentationen må ikke have karakter af oplæsning og/eller gold udenadslære.
Kun dispositionen, som den er fremsendt til censor med lærers og elevs
underskrift, må medbringes og bruges af eleven ved fremlæggelsen.
Redegørelsen skal vare cirka 5 minutter, og det er eleven, der har ordet.
Det kan i første omgang synes som meget kort tid, men er faktisk længe, når
kravet er, at eleven selv skal føre ordet efterfulgt af få, opklarende spørgsmål
fra lærers/censors side. Tidsfaktoren skal huskes i arbejdet med dispositionen.
Der stilles ikke krav om, at eleverne opgiver et bestemt antal normalsider på deres litteraturliste. Kildernes omfang skal svare til, at elevens redegørelse skal vare ca. 5 minutter. Der anføres ikke normalsidetal på elevernes kilder, da de ligger ud over de opgivende 30 – 40 normalsider. Det er dog tilladt, at inddrage nogle af de fælles opgivne tekster som kilder på dispositionen.
3.3. Samtalen
Den sidste del af den mundtlige prøve er en samtale/interaktion
med eksaminator på baggrund af et igangsættende spørgsmål/oplæg, som eleven
trækker. I prøven sættes der fokus på elevens evne til at reagere spontant i en
samtale med et aktivt ordforråd på baggrund af tema- og tekstopgivelser.
Samtalen folder sig ud inden for temaet, for eksempel gennem
perspektivering til en set film, hørt sang eller læst tekst. Samtalen skal
forløbe inden for den ramme, som prøveoplægget omhandler, og eventuelt
associerede emner, som eleven eller læreren bringer ind i samtalen. Eleverne
skal samtidig have mulighed for at inddrage egen viden og personlige erfaringer.
Der er ikke tale om at overhøre eleven i dele af det opgivne stof, det vil sige detaljeret eksaminere eleven i en eller flere af de tekster, der har været arbejdet med i årets løb. Eleverne skal under samtalen på intet tidspunkt levere længere referater eller genfortællinger.
Den fulde ordlyd af Undervisningsministeriets bestemmelser - klik. |
Send e-mail til
web@slmconduct.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Web-sted.
|